KNTN i samarbejde med Kulturhuset Bispebjerg Nordvest præsenterer:
Emeralds (US) + Regression (US) + Noveller (US)
Lygten Station, København
21.09.2009 21:00
Entré 50 kr.
Emeralds fra Cleveland, Ohio består af Steve Hauschildt, John Elliott og Mark McGuire. De spiller improviseret elektronisk musik på synth og guitar inspireret af blandt andet krautrock og minimalistisk elektronisk musik. Deres seneste plade What Happened er ude på No Fun Records. Den henter inspiration fra pionerer som Tangerine Dream og Cluster. Emeralds mener selv at volumen er en vigtig del af oplevelsen, så kom om oplev dem live, der bliver formentlig spillet højere end du kan med en cd hjemme i stuen.
http://www.emeraldsohio.com/
Noveller er Brooklyn-baserede Sarah Lipstate's soloprojekt. Hun er både lyd-kunstner, filmmager og har tidligere været guitarist i Parts & Labour, medlem af duoen One Umbrella og trioen Sands, samt en del af div. større guitar-ensembler ledet af hhv. Glenn Branca og Rhys Chatham. Hendes debutplade som Noveller, Paint on the Shadows, udkom på No Fun Records i april 2009 og en ny er allerede i støbeskeen.
http://www.sarahlipstate.com/
Regression er navnet på Nate Youngs seneste soloplade, og det navn, som han turnerer under dette efterår. Nate Young er instrumentbygger, vokalist og manden, som grundlagde det legendariske band Wolf Eyes i 1996 - hvilket selvfølgelig i sig selv er en trackrecord, som burde aftvinge noisepublikummets respekt og interesse. Han har en nærmest endeløs række af udgivelser med Wolf Eyes, solo og i utallige andre konstellationer bag sig. Driver AA Records.
http://www.wolfeyes.net/
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar