Vi har desværre ikke nogen playliste for 26/4, men programmet blev bestyret af SC med Nicolas som gæst. Det har åbenbart været hård kost, for det fik i hvert fald Lars Stahlhut, værten på Radio Rosa’s aftenflade, som sender lige efter os, helt op i det røde felt. Efter at have brokket sig højt og længe over at man kunne sende den slags, opfordrede han lytterne til at ringe til Stationslederen og klage, hvorefter de gav hans private nummer ud i æteren.
Hvis man ikke kan forstå hvordan det kan hænge sammen, at en radiostation, som uge efter uge prædiker mindretalsbeskyttelse og alsidighed i deres panelprogrammer, lige pludselig kommer med et meget voldsomt angreb på nogle lokalradiokolleger, blot fordi de spiller forholdsvis smal musik, ja så kan jeg desværre ikke hjælpe jer - jeg forstår det heller ikke. Man kan eventuelt stille spørgsmålet til de gode folk på Radio Rosa (nej - ikke på deres private telefon), der findes både en gæstebog og en liste med e-mail-adresser på: http://www.radiorosa.dk
lørdag den 9. maj 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar