Som sc gør opmærksom på her nedenfor, så er Roberta Settels - Isolation! Genudgivet på det lille danske selskab BIN. I den anledning var hun i København, hvor hun præsenterede pladen ved et lille arrangement i Plex’ foyer i Kronprinsensgade.
Da jeg kom ind af døren til Plex kl ca. 20.25 var jeg muligvis den første gæst, som ikke var involveret i arrangementet, jeg blev i hvert fald mødt med et, for mig ret overraskende, "hvad laver du her?" - men jeg blev reddet af et "hej" fra en af flinke LightsPeople-musikere, og senere på aftenen virkede det også som om den offentlige adgang blev udvidet til at omfatte andre end mig.
Selve koncerten startede en rum tid før annonceret, og bestod af to korte sæt hvor Roberta Settels, LightsPeople, Jonas Olesen og Sarah’s Charity, måske ikke så meget fortolkede Isolation! (som det vist ellers var meningen de skulle), som skabte et helt nyt og knap så minimalistisk værk. Forhåbentlig får vi mulighed for at præsentere en smagsprøve i æteren senere - det så i hvert fald ud til at der blev optaget.
Pladen, med undertitlen Meinhof in memorandum - electronic suite, var selvfølgelig til salg, og som det også konstateres i den, af sc citerede anmeldelse, så er den et ret forbløffende bekendtskab. Den indeholder fire såre minimalistiske elektroniske tracks, klippet sammen på spolebånd af sinustoner, støj og diverse found footage. Køb den! Den er god!
søndag den 24. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar